Ofte Stillede Spørgsmål

Kan jeg købe mit eget våben?

Ja, Stenløse Skytteforening er godkendt til at give våbenpåtegning. Det betyder, at man typisk efter to års medlemskab kan ansøge om egen våbenlegitimation.

Du er velkommen til at tage fat i et medlem af bestyrelsen for at høre nærmere om processen og dine muligheder.

Pistoler

For at opnå våbentilladelse til private pistoler og revolvere skal man have været aktiv pistolskytte i minimum to år.

Tilladelse til grovvåben kræver derudover dokumenteret kendskab til og aktivitet inden for de pågældende discipliner.

Det er udelukkende skytteforeningens formand og bestyrelse, der indstiller til våbentilladelse, mens politiet og Justitsministeriet foretager personkontrol og sikrer, at de øvrige betingelser er opfyldt.

Skytternes Våbenregistrering (SKV) behandler ansøgningerne og udsteder våbenlegitimationer.

Hvor opbevares våben?

Foreningsvåben og privatejede våben opbevares i overvågede bokse,  med alarm der er direkte koblet til en døgnovervåget vagtcentral/politi.

Der opbevares ikke ammunition og våben på udendørsbanerne.

Kan man komme og prøve at skyde?

Ja. Det vil klart være bedste, at du registrer dig til prøveskydning og læser de informationer der står der. Du er også velkommen til at møde op til en af vores træningsaftener, men vi kan desværre ikke garantere, at der så er tid til instruktion og prøveskydning.

Man kan deltage i op til tre prøveskydninger, før man skal melde sig ind i foreningen og udfylde en SKV6 (som Stenløse Skytteforening naturligvis hjælper med). Alle kan prøve at skyde med luftpistol uden krav om billed-ID. Ønsker man derimod at prøve at skyde med cal. .22, skal der fremvises billed-ID (læs evt. mere her).

Første prøveskydning koster 100 kr., hvilket inkluderer 50 skud (4,5 mm hagl eller cal. .22).
Ved anden og tredje prøveskydning betaler man kun for ammunitionen – aktuelt ca. 55 kr. for 50 skud.

Hvor gammel skal man være for at skyde?

I Stenløse Skytteforening skal man til pistolskydning være fyldt 15 år.
Vi har tidligere optaget yngre børneskytter, men af sikkerhedsmæssige årsager og pga. kravene til mandskab, så har vi nu ændret grænsen til 15 år.

Se prøveskydning eller kontakt os for at aftale nærmere.

Hvad koster det at skyde?

Stenløse Skytteforening stiller våben til rådighed, som medlemmerne kan benytte til både træning og konkurrence. Priserne varierer afhængigt af tilgængeligt udstyr og den anvendte ammunitionstype, men ligger typisk i intervallet ca. 50–150 kr. for 50 skud.

Hvor meget koster et våben?

Luftpistoler og cal. .22-pistoler ligger typisk i prislejet fra ca. 8.000 kr. til 25.000 kr.

Revolvere koster fra ca. 6.000 kr. og opefter, mens øvrige grovvåben typisk starter fra omkring 8.500 kr. og op.

Rifler koster fra ca. 10.000 kr. som nye, men kan ofte erhverves billigere brugt.

Findes der en Facebook-gruppe for foreningen?

Ja, den findes på følgende gruppe Stenløse Skytteforening Pistol, som vi stærkt anbefaler man bliver medlem af når man er medlem af Stenløse Skytteforening.

Hvor kan jeg købe tøj med Stenløse Skytteforenings logo og navn?

Det kan købes her https://ccsportswear.dk/stenloese-skytteforening-156

Scroll to Top