Aflysning samt indkaldelse til ny ekstraordinær generalforsamling

Da det desværre er kommet os for øre, at der er flere der har mistolket vores dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling i morgen, tirsdag d. 16. juni 2026 har vi hermed besluttet at den aflyses.

Dette gøres, da vi der har indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling absolut kun er interesseret i, at tingene er så transparente som overhovedet muligt.

Samtidig indkaldes der på ny til ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 7. juli 2026 kl. 19:00 i vores fine foreningslokale på Bækholmvej 27, 3660 Stenløse, hvor der vil blive serveret lidt vådt og lidt godt til ganen. Vi ved, at d. 7. juli 2026 er midt i ferien, men jf. vores vedtægter er vi desværre nødsaget til at varsle med 3 uger.

Dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling tirsdag d. 7. juli 2026 ser således ud:

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
  2. Det reviderede regnskab for 2025 vil blive fremlagt til godkendelse.
  3. Afstemning omkring punkt 4, hvis der ikke er enstemmig enighed i, at bestyrelsen har hjemmel til at gennemføre punkt 4.
  4. Valg af:
    1. Formand
    2. Kasserer
    3. Bestyrelsesmedlemmer
    4. Suppleanter
  5. Eventuelt.

Uddybning af punkt 3 kommer herunder:

Da der i længere tid og specielt her på det sidste, ikke har været tillid mellem vores nuværende formand og resten af bestyrelsen (gælder begge veje) har størstedelen af bestyrelsen besluttet at lade vores øverste myndighed “Generalforsamlingen” bestemme hvem der er de mest egnede til at føre foreningen videre mod bedre tider.

Derfor har undertegnede besluttet, at ALLE poster i bestyrelsen sættes på valg denne dag.

Skulle der være bare én stemmeberettiget der er uenig i denne beslutning og ikke mener vi har hjemmel til at gøre sådan, vil vi i punkt 3 stemme om det på selve den ekstraordinære generalforsamling.

Derved er det vores øverste myndighed der tager beslutningen hvis der er flertal herom.

Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer har mulighed for at stille op igen til poster i bestyrelsen.

Men alle andre medlemmer af vores forening har også mulighed for at stille op til de forskellige poster og så vil det være flertallet der bestemmer hvem der skal stemmes ind.

Os der har indkaldt til denne ekstraordinære generalforsamling, ønsker kun én ting for foreningen og det er gennemsigtighed i alt hvad vi foretager os.

På den måde har alle medlemmer mulighed for at følge med i, hvad deres kontingentkroner bliver brugt til og hvor foreningen er på vej hen.

Såfremt vores øverste myndighed stemmer imod og vi derved ikke kan udføre punkt 4, vil de som er nævnt som afsendere af denne indkaldelse samt supleanterne træde tilbage på selve dagen, da vi ikke ønsker at fortsætte et samarbejde med den nuværende formand.

Vi er super kede af, at vores tidligere indkaldelse kunne mistolkes, og med denne her indkaldelse burde der ikke være nogen tvivl om, hvor vi vil hen med foreningen.

Vi ønsker ikke at føre diskussioner eller debat om sagen via fællesmails, Facebook eller lignende platforme. Hvis indkaldelsen giver anledning til spørgsmål, er man naturligvis meget velkommen til at kontakte os direkte eller stille spørgsmål på den ekstraordinære generalforsamling.

Hvis dette giver anledning til spørgsmål, så er man selvfølgelig mere end velkommen til at tage fat i os og/eller stille spørgsmål på den ekstraordinære generalforsamling.

De bedste hilsner og vel mødt tirsdag d. 7. juli 2026 kl. 19:00.

Næstformand – Jan Olsen
Kasserer – Johnny C. Hansen
Bestyrelsesmedlem – Stephan Harder Jørgensen
Bestyrelsesmedlem – Michael Jørgensen Lyngeled
Bestyrelsesmedlem – Jesper Rambäck
Bestyrelsesmedlem – Niels Philbert Michelsen

Scroll to Top