Juleafslutning i Stenløse Skytteforening: Hygge, høje point og en finale med nisse-nervøsitet
Årets interne juleafslutningshygge og juleskydningskonkurrence er nu veloverstået, og vi kan officielt sætte punktum for 2025 med både smil, fællesskab og en smule konkurrence-gnister i luften. En stor tak skal lyde til Nanna og Lærke, som stod for det meste af planlægningen og afviklingen.
Hele 23 skytter deltog i juleskydningskonkurrencen. Det maksimalt opnåelige antal point var 85 og resultaterne fordelte sig bredt fra 5 til 45 point – altså alt fra “jeg ramte i hvert fald skiven” til “julemirakler sker”.
Spændingen kom tidligt, da Johnny allerede efter 5. skydning lå lunt i svinget med imponerende 45 point og så ud til at kunne tage sejren med hjem i gavepapir. Men Bo J. ville tydeligvis have en finale, der kunne konkurrere med julekalenderens sidste afsnit. Med sin sidste skydning fik han udlignet, så der blev tale om en delt førsteplads på 45 point.
Heldigvis var der tænkt på dramatikken: der ventede en omskydning mellem de to kompetenter – denne gang med 1-hånds skydning, så vi lige kunne teste, om nerverne var lige så stabile som juletræets fod. Omskydningen endte med 34 point til Johnny mod 27 point til Bo J., og dermed kunne Johnny kåres som vinder – stort tillykke!
Resultater
- Indledende runde (2H):
- 1. plads: 45 point – Johnny og Bo J.
- 2. plads: 39 point – Kim FM
- 3. plads: 36 point – Henrik
- Trøstepræmien: Jesper

- Afgørende runde (1H):
- 1. plads: 34 point – Johnny
- 2. plads: 27 point – Bo J.

Til sidst en stor tak til alle, der deltog og var med til at sprede hygge – og til at vi nu officielt kan lukke Stenløse Skytteforening ned for året 2025. Vi ses på den anden side af julen og nytåret, forhåbentlig med frisk energi, godt humør og (måske) lidt mere ro i aftrækkeren.










